Ønsker du dig en balkon? Hvilke overvejelser bør du gøre dig?

Vil du have en lille køkkenhave? Eller skal du bruge din balkon til at sole dig (foto minaltan.dk)

Vil du have en lille køkkenhave? Eller skal du bruge din balkon til at sole dig (foto minaltan.dk)

Du har længe drømt om en balkon på 1. salen af dit hus. Det ville være prikken over i’et. Flødeskummen på kakaoen. Men hvorfor skrive i datid, når man kan skrive i nutid? Det er i dag muligt at give din 1. sal en balkon, og du kan få ekstra boligareal, nem adgang til det fri og øge værdien af din bolig. Men inden du sætter dig ved forhandlingsbordet, skal du gøre dig klart, hvad du forventer af din balkon.

Hvad vil jeg lave på min balkon?

Der er stor forskel på balkoner. Nogle ønsker bare en lille balkon med plads til et cafésæt og nogle altankasser med krydderurter i. Et lille uderum kan give afveksling til måltidet for to, og det kan gøre det endnu hyggeligere at læse, hyggesludre med veninden og drikke te eller kaffe.

Andre ønsker et stort uderum med plads til en større forsamling. Måske har man også altid drømt om at have et udekøkken? Legeplads til ungerne er også en mulighed. Her har man brug for flere kvadratmeter, og da en balkon kan give ekstra boligareal, kan man godt udnytte den mere praktisk end bare som en lille pyntebalkon.

Man skal bare gøre sig klart, hvor stor en balkon man har brug for, inden man kommer alt for godt i gang. Heldigvis har de fleste en klar idé om, hvilken form for balkon, de ønsker. Det har du sikkert også allerede.

Hvilke materialer passer godt til mit hus?

Ud over at tænke i balkonstørrelser, så skal man også overveje, hvilke materialer, der passer godt til det hus, man tænker at udvide med en balkon. Det går jo ikke, hvis et bindingsværkshus får påmonteret den mest moderne balkon.
Dit hus skal fuldendes, og derfor skal materialerne på din balkon matche resten af huset.

Hvad må projektet koste?

Sidst men ikke mindst skal du overveje, hvor mange penge du vil smide i din balkon. Det er klart, at jo større en balkon du ønsker, jo dyrere bliver den.

Mere information om din balkon

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *