Finjuster din boligindretning – gør lidt ekstra ud af dine senge

Pynt evt. jeres senge med flot betræk (foto sengespecialisen.dk)

Pynt evt. jeres senge med flot betræk (foto sengespecialisen.dk)

Soveværelset har aldrig været et rum, vi viser rundt i. For de fleste er det et privatrum, hvor det kun er dem selv og deres partner, der kommer. Gæsterne forbliver i husets andre rum.

Derfor er det typisk også dét rum i huset, der bliver gjort allermindst ud af. Fordi det jo kun er os selv, der skal se det. Og derfor gør det ikke så meget, at dit dynebetræk er grønt og din kærestes er orange. At sengen står uredt, at gardinerne ikke er trukket fra, og at dit snavsetøj ikke har fundet vej til vasketøjskurven. For det er alligevel kun jer, der skal se på virvaret.

Pæne senge gør glad

Men måske, du alligevel skal prøve at give dit soveværelse lidt kunstig åndedræt for at få liv i det igen. Det er trods alt et rum, vi tilbringer rigtig meget tid i, og derfor er det vigtigt, du synes, der er rart at være. Bittesmå forandringer vil gøre en mærkbar forskel for rummet.

Eftersom vores senge tit er soveværelsets centrum, er det et rigtig godt sted at starte. Sorter alt dit sengetøj og skil dig af med det, der ikke længere er pænt at se på – f.eks. det forvaskede.

Gå derefter på jagt efter nyt i de farver, du bedst kan lidt og gerne vil omgive dig med. Det behøver slet ikke at være dyrt, mange steder kan du finde nyt sengetøj til 150 kr. pr. sæt.

Kast efterfølgende lidt penge efter nye pyntepuder og et nyt sengetæppe, der er med til at give din seng en ensartet flade, der ser pæn ud, når du kommer ind i soveværelset. Samtidig gemmer sengetæppet det private lidt af vejen, så du alligevel kan give dine gode veninder en rundtur i dit nye soveværelse. Alt sammen små hurtige tiltag, der gør en kæmpe forskel.

Find familiens nye senge her

Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *